Hygiejnekursus 26. februar fra kl. 18-22
Igen i år afholder vi kursus i vildtsygdomme og hygiejne i samarbejde med Holeby Jagtforening. På kurset får du udvidet din viden om vildtets anatomi, sygdomme og korrekt, hygiejnisk håndtering af vildt.
Kurset er lovpligtigt, hvis du vil sælge større mængder vildt til vildthåndteringsvirksomheder. Med kurset får du et officielt hygiejnebevis, som giver dig ret til at levere vildt til videresalg. Kurset udbydes af Danmarks Jægerforbund og lever op til gældende EU-krav.
I år foregår tilmeldingen via Danmarks Jægerforbund. Det koster kr. 600,- for medlemmer og kr. 950,- for ikke-medlemmer af Danmarks Jægerforbund.