Maribo Jagt & Natur fejrer 65 års fødselsdag – med åbent hus
Tidspunkt: 20 & 21 september 2024
Sted: Werner Larsens Vej 2B, 4930 Maribo.
Maribo Jagt & Natur fejrer 65 års fødselsdag med massevis af gode tilbud, leverandørbesøg, mad og drikke. Kom og vær med til at fejre os!
AFHOLDTE EVENTS
Trofæopmåling og sommersalg
Tidspunkt: 28. juni 2024. Butikken har åbent kl. 9-20 og trofæopmåling foregår kl. 12-20
Sted: Werner Larsens Vej 2B, 4930 Maribo.
Nu er det igen blevet tid til trofæopmåling hos Maribo Jagt & Natur. Opmålingen foretages som sædvanlig af Lars Bjerregaard Nielsen, der er certificeret CIC Measurer og SCI Master Measurer, og opmåler i CIC samt SCI.
Vi sørger for grillmad og drikke, lækre sommertilbud og godt humør. Derudover får vi leverandørbesøg af Deerhunter, Treksta, Xtrahunt og Faunakram der vil stå klar til at guide og vejlede dig.
Bliv klogere på blyfri ammunition – tilmelding påkrævet (allerede afholdt)
Tidspunkt: 23. maj 2024 kl. 18.30-21
Sted: Werner Larsens Vej 2B, 4930 Maribo.
Pris: GRATIS (Tilmelding kan ske fysisk i butikken, på tlf. 54780813 eller på mail: info@maribojagt.dk).
Underviser: Jesper Lindgaard
Fra og med d. 1 april 2024 skal centraltændt riffelammunition til jagt og regulering være blyfri. For at du som jæger kan blive klogere på blyfri ammunition, afholder vi derfor dette arrangement, hvor Jesper Lindgaard vil tage dig med igennem verdenen inden for blyfri ammunition. Han supplerer med en visning af, hvordan du bedst renser din riffel, så den altid leverer et perfekt skud. Sidst men ikke mindst vil Jesper Lindgaard præsentere den nye Sauer 505.
Hygiejnekursus – tilmelding påkrævet (allerede afholdt)
Tidspunkt: 3. juni 2024 kl. 18-22 (22.30)
Sted: Werner Larsens Vej 2B, 4930 Maribo.
Pris: 700,- (Tilmelding kan ske fysisk i butikken, på tlf. 54780813 eller på mail: info@maribojagt.dk). Prisen inkluderer undervisning, sandwich, kaffe og øl/vand.
Underviser: Dyrlæge Kim Rasmussen
Husk: At medbringe dit jagttegn til kurset – ellers kan du ikke få bevis for kurset. Derudover skal du medbringe dit medlemsnummer til Danmarks Jægerforbund.
Med dette kursus får du udvidet din horisont omkring vildtets anatomi, sygdomme og korrekt håndtering ift. hygiejne. Kurset egner sig til jægere, der ønsker at videresælge større mængder vildt til vildthåndteringsvirksomheder, eller som har brug for hygiejnebevis i forbindelse med jagt i udlandet (specielt Tyskland og Sverige). Kurset opfylder lovkravene i EU forordning 853-2004 og giver autorisation til ovenstående. Kurset afholdes i samarbejde med Holeby Jagtforening, og eventuelt overskud gives til foreningen.
Du vil få undervisning i følgende;
- Vildtlevende vildts normale anatomi, fysiologi og adfærd.
- Unormal adfærd og patologiske ændringer som følge af sygdomme, miljøforurening eller andre
faktorer, der kan påvirke menneskers sundhed, hvis vildtet spises. - Hygiejnebestemmelser og korrekte metoder til håndtering, transport og udtagning af organer
m.v. efter aflivning af vildtlevende vildt. - Lovgivning og administrative bestemmelser om dyre- og folkesundhed og hygiejne i forbindelse
med afsætning af levende vildt.