En typisk dag på hagljagt – fra morgen til aften 

Du har endelig fået dit jagttegn og bestået haglskydeprøven. Du er klar til din første jagt, men hvordan forløber sådan en dag, tænker du måske? Det kan variere afhængigt af jagttype og traditioner, men her tager vi udgangspunkt i en klassisk jagt på fasaner, ænder og harer. Mange nye jægere begynder med en fællesjagt arrangeret af en lokal jagtforening, venner eller måske Naturstyrelsen’s nyjægerjagter. Her er et eksempel på, hvordan en hagljagtdag kan se ud: 

Morgen: parole og fordeling af pladser

Du møder op tidligt, måske ved solopgang eller lidt efter. Typisk samles alle jægerne ved et mødested – det kan være en jagthytte, en gårdsplads eller p-plads ved terrænet. Ofte er der fælles morgenmad, hvor der bliver trykket hænder og sagt “godmorgen” og “knæk og bræk” (jægernes traditionelle held og lykke-hilsen) og talt om dagen der venter. Her byder jagtlederen velkommen og fortæller at man mødes til parolen, når morgenmaden er slut. Her gennemgår han dagens program: hvilke områder (såter) I skal jage i, hvilken type vildt der må skydes, hvor mange deltagere der er, og meget vigtigt – sikkerhedsreglerne og posteringsrækkefølgen. Det bliver måske nævnt, at hare, fasan og and er på menuen, mens råvildt og ræv ikke er det. Jagtlederen kan også udpege en erfaren jæger som “mentor” for dig som ny, der lige holder ekstra øje med at du er tryg. Når parolen er slut, fordeles jægerne ud: enten bliver man kørt ud til en post, eller også går man i samlet flok til det første område. 

Formiddag: såter og skudchance

Lad os sige, første såt er en mose og et krat, hvor der kan være fasaner. Du får anvist en post – måske skal du stå for enden af krattet sammen med en anden jæger. Nogle af de andre jægere fungerer som driverne/klapperne: de går igennem krattet med hunde eller i en kæde og trykker vildtet ud mod jer skytter. Du står klar med dit haglgevær (ladt nu, men sikret indtil et muligt skud opstår). Hjertet hamrer måske lidt ekstra nu! Pludselig hører du råb længere inde: en fasan letter med den klassisk lyd – “Fasan kommer!” bliver der måske meldt. Du ser fuglen komme i din retning. Som nyjæger er det helt normalt at tøve eller glemme alt et øjeblik – men husk, du når det måske fint alligevel. Er fuglen i din skudsektor og i forsvarlig højde, kan du løfte geværet, afsikre, svinge med fuglen og trykke af. Bang! Enten ser du fuglen falde – eller også flyver den videre uskadt. Uanset hvad, træk vejret og bliv stående. Hvis du ramte, kommer hundene eller en jæger nok og finder fuglen til dig. Hvis du missede, så pyt – det sker selv for garvede folk. Måske kommer der flere chancer i samme såt, måske ikke. Når driverne er igennem området, lyder et hornsignal eller råb om, at såten er forbi. Alle aflader våbnene og tager patroner i lommen eller tasken. Man samles og udveksler oplevelser: “Så du den hare, der sprang bagved dig?”, “Hold op, hvor var det spændende!”. En erfaren jæger klapper dig måske på skulderen og siger “Godt du fik prøvet at skyde – vi har alle misset masser af gange i starten!”. Stemningen er kammeratlig og rummelig. 

Middag: pause og hygge

Efter et par såter mere kan det være tid til en pause. Måske samles alle ved jagthytten eller bilerne til en kop kaffe og en sandwich eller en grillet pølse. Her kan du få varmen, få lidt næring og småsludre med de andre jægere. Det er ofte her, du virkelig mærker jagthyggen – historierne flyver om formiddagens oplevelser, og du føler dig med i fællesskabet. Få gerne en snak med sidemanden om tips til skydning eller spørg ind til, hvorfor hundene gjorde dit eller dat. De fleste jægere elsker at dele røverhistorier og erfaringer, især med en nyjæger som suger det hele til sig. 

Eftermiddag: flere såter

Efter pausen går jagten videre. Nu måske i en anden type terræn – eksempelvis en markkant og et lille remise (beplantning) for at se efter harer eller ænder. Du får en ny post, så alle prøver lidt forskellige placeringer i løbet af dagen. Det kan også være, at roller byttes lidt rundt, så nogle af dem der stod for (post) om formiddagen nu går igennem terrænet som drivere. Som nyjæger lader de dig oftest blive på post, så du koncentrerer dig om at skyde, hvis chancen byder sig. Hver såt har sin egen dynamik – nogle er stille uden vildt, andre byder på pludselige, flygtige skudchancer. Tag det roligt hele vejen: sikkerhed først, skyd kun hvis du er 100% sikker på hvad du skyder mod. Efterhånden som dagen skrider frem, føler du dig mere og mere hjemme i det. Geværet hviler bedre i hænderne nu, og du begynder måske at forudse hvor en fasan kunne komme fra. 

Slutningen af dagen: vildtparade og afrunding

Når den sidste såt er færdig, kalder jagtlederen alle sammen ind igen. Hvis der er nedlagt vildt, arrangeres en vildtparade. Alt det nedlagte vildt (fugle, harer osv.) lægges pænt på række på jorden, ofte på grene eller granris. Jagtlederen siger tak for en god dag, gennemgår hvad der blev skudt – måske “4 fasaner, 2 harer og 3 ænder” – og takker specielt hundefolkene og jer nyjægere for godt følgeskab. Nogle steder blæser man i jagthorn de traditionelle signaler for de forskellige vildtarter (fasan, hare osv.), hvilket er en særlig stemningsfuld oplevelse første gang man hører det. Alle står med hatten af under paraden som respekt for vildtet. Efter “jagt forbi” signalet er der lykønskninger og måske en lille én til halsen (f.eks. en dram eller portvin) for at fejre dagen. Er det din allerførste jagt nogensinde, får du sikkert et ekstra håndtryk og et “velkommen i flokken”. Hvis du fik nedlagt dit første stykke vildt, bliver du også lykønsket – det første vildtstykke er noget, man aldrig glemmer som jæger. 

På vej hjem er du sikkert træt på den gode måde. Hovedet er fyldt af indtryk: morgensolen over engen, fasanens flaksen, adrenalinsuset ved skuddet og ikke mindst fællesskabet og de mange nye indsigter. Du er nu for alvor i gang som jæger!