En typisk dag på riffeljagt – hvad kan du forvente?

Riffeljagt adskiller sig fra hagljagt ved typisk at handle om større vildt (f.eks. rådyr, dådyr eller kronvildt) og ved at foregå mere stille og oftest alene eller i små grupper. Som ny riffeljæger vil du måske starte med anstandsjagt (ventejagt fra en post) eller pürsch (stalkjagt, hvor man sniger sig ind på vildtet). Riffeljagt kan også indgå i fællesjagter, hvor der laves trykjagt på f.eks. dåvildt med få skytter. Lad os tage et par scenarier for riffeljagt:

Den stille morgenpürsch

Forestil dig, at du sammen med en erfaren jæger tager på morgenriffeljagt efter råvildt. Klokken er meget tidlig – måske en time før solopgang – da I lister ud i skoven. Alt er mørkt og stille. I går langsomt ad en sti, mens I lytter og spejder. Din ledsager hvisker, at I skal gå mod vinden, så vildtet ikke får fært (lugten) af jer. I bevæger jer i slowmotion, træder forsigtigt over kviste for ikke at knække dem.

Det her er pürschjagt i sin fineste form: I forsøger at snige jer på plads uden at blive opdaget.

I når frem til et skovbryn, hvor marken åbner sig. Her siger din mentor, at I skal sætte jer og vente det sidste kvarter inden solopgang – nu bliver det anstandsjagt. Du får måske lov at sidde klar med riflen, mens I begge med øjnene scanner terrænet foran jer. Fuglene begynder at synge svagt, lysningen bliver langsomt lysere. Pludselig prikker hun dig på skulderen og hvisker “Der ude ved træerne – et rådyr!”.

Ganske rigtigt: ca. 100 meter væk kommer et rådyr roligt gående frem for at æde på marken. Hjertet galoperer igen hos dig. I sidder helt stille, vinden er rigtig, dyret aner ingenting. “Er det buk eller rå?” spørger du med blikket – hun hvisker tilbage at det er en rå (hun-dyr), som ikke må skydes i dag (alt efter jagttidspunkt og kvote). Så du nøjes med at iagttage hende i kikkertsigtet og prøve at kontrollere dine nerver. Det er en fantastisk oplevelse at se et vildt dyr så tæt på, helt uvidende om jeres tilstedeværelse. Denne gang bliver der ikke afgivet skud – men du lærer en masse om dyrets adfærd og om tålmodighed.

Riffeljagt er ofte sådan; nogle gange skyder man ikke, men spændingen og læringen er intakt. Senere på morgenen ser I måske en buk komme frem. Hvis den er lovlig (i sæson), kan din mentor give dig tegn til, at du må skyde. Du placerer forsigtigt riflen på skydestokken, sigter mod bladet (lungeområdet) som du har lært, og forsøger at kontrollere åndedrættet. BANG! – skuddet bryder stilheden. Rådyret springer et par meter frem og forsvinder ind i skovkanten. Du er usikker på, om du ramte korrekt. “Vi går lige så stille derhen, hvor den stod,” siger din makker. Dit hjerte hamrer af både spænding og måske lidt bekymring over, om det nu var et godt skud.

På stedet finder I tegn: hår og lidt blod – et anslag. I venter nogle minutter, som tommelfingerregel, og følger så en svag blodspor ind i skoven. Heldigvis, få meter inde, ligger bukken forendt. Sikken lettelse og glæde! Din første råbuk! Du føler måske et sus af følelser – lige fra stolthed til vemodig respekt for det smukke dyr. Den erfarne jæger giver dig et klap på ryggen og et jægertegn (et lille grønt blad i hatten eller mellem tænderne på bukken) for at markere dit bytte. Hun viser dig, hvordan man brækker dyret (åbner bugen og tager indmaden ud) på en ordentlig måde, og forklarer alle trin imens. Du får lov at prøve lidt selv under kyndig vejledning. Det er måske grænseoverskridende for nogen, men også her gælder: spørg og lær, så går det fint.

I slutter af med at bære bukken tilbage mod bilen – måske på en trækvogn eller ved fælles hjælp. Denne pürsch- og anstandsjagt kombination gav dig både en intens naturoplevelse og en introduktion til det praktiske efter skuddet.

Trykjagt på fællesjagt

En anden situation kan være, at du deltager i en fælles riffeljagt på f.eks. efterårsjagten, hvor I er flere jægere ude efter hjortevildt. I starter det med parole: jagtlederen fortæller, at I skal lave trykjagt i skoven i dag. Det betyder, forklarer han, at 2 personer (trykkere) forsigtigt vil gå gennem udvalgte skovstykker og trykke eventuelle dyr frem mod de andre, der står på post. I alt er I måske 8 jægere – 6 posterede skytter og 2 trykkere. Alle ifører sig for en sikkerheds skyld en orangerød hat eller vest (det er normalt krav eller god skik på fælles riffeljagter, så man let kan se hinanden i skoven).

Du bliver sat på en post ved et skovhjørne med god oversigt til en dalstrækning foran dig, og en erfaren jæger står et stykke væk som nabo-post. I aftaler indbyrdes, hvem der dækker hvilket område, så I ikke skyder i retning af hinanden. Hornet lyder for jagt begynd, og trykkernes sagte fløjt og knæk af grene kan svagt høres i det fjerne. Du står helt stille med riflen klar. Pludselig ser du bevægelse: et rådyr springer afsted nede i mosen foran dig, måske 80 meter væk, på vej skråt forbi. Du løfter riflen, men det går stærkt. Skal du skyde eller ej? Du husker ordene: skyd kun hvis du er sikker. Dyret er i spring, og du føler ikke helt ro på sigtet – så du lader være. Det er flot at se det spurte afsted alligevel.

Et par sekunder efter lyder et skud fra din nabo-post. De fik det måske. Senere, da trykkuet er færdigt, viser det sig at naboen fik et fint dyr nedlagt – og han roser dig faktisk for ikke at skyde i den situation. “Godt du holdt igen, for det var ikke et nemt skud. Det kommer der chancer nok for en anden dag,” siger han anerkendende. Dette lærer dig noget vigtigt: at disciplin og omtanke også er en succes på jagt, ikke kun at få skudt noget hver gang. I næste såt bytter I måske lidt plads, og hvem ved – pludselig får du en god chance, hvor alt går op i en højere enhed, og du får nedlagt dit første stykke kronvildt. Uanset om du skyder eller ej, oplever du spændingen ved at stå på post med skoven omkring dig, kragernes kald i trætoppene og det fantastiske adrenalinkick, når der er vildt i sigte.

Afrunding på riffeljagten

Fælles riffeljagter afsluttes ligesom hagljagter med parade og tak for i dag. Har I nedlagt hjortevildt, er det almindeligt at vise særlig respekt – ofte lægges et sidste måltid (et grønt gran-kvist) i munden på dyret på paraden, og der blæses måske signal for kronvildt eller råvildt. Som ny riffeljæger suger du alt dette til dig – det kan være mange indtryk, men det binder dig også sammen med en lang tradition af jagtetik og ritualer. Endnu en dag rig på læring og oplevelser.

Riffeljagt kræver tålmodighed og koncentration, men belønningen er stor, når man endelig får chancen. Som ny er det en god idé aldrig at jage alene i starten – tag altid en erfaren med, eller vær med på ordnede fællesjagter, så du har nogen at støtte dig til. Det giver tryghed og sørger for, at du gør tingene rigtigt fra begyndelsen.