Hvad er et jagttegn, og hvad giver det adgang til? 

Et jagttegn er din officielle tilladelse til at gå på jagt i Danmark. For at få jagttegnet skal du bestå jagtprøven – den obligatoriske jagtlicens-eksamen. Når du har bestået jagtprøven, bliver du optaget i Miljøstyrelsens jagttegnsregister og kan indløse dit jagttegn ved at betale den årlige jagttegnsafgift​. Et gyldigt jagttegn giver dig ret til at købe og eje jagtvåben (f.eks. haglgevær) ifølge våbenloven, og med en bestået jagttegnsprøve i hånden, kan du gå op til en af de tre skydeprøver.  Herefter har du ret til at gå på lovlig jagt i jagtsæsonen på Danmarks jagtbare vildtarter (forudsat at du overholder jagtlovgivningens krav om arter, sæsoner, jagtarealer m.v.). Læs mere om jagttegnet hos myndighederne her.

Jagttegnet inkluderer også den lovpligtige ansvarsforsikring for jægere, så du er forsikret under jagtudøvelse. Samlet set åbner jagttegnet og skydeprøverne døren til jagtens verden: du kan deltage i jagter, købe jagtvåben og blive en del af jagtfællesskabet som ny jæger. 

Jagtprøven vs. våbenkursus – hvad er forskellen? 

I praksis skal du igennem to nøgleelementer for at få jagttegn: et jagttegnskursus med våbenkursus og selve jagtprøven. Disse to begreber dækker forskellige ting: 

• Våbenkurset er det obligatoriske undervisningsforløb i våbenhåndtering, som du skal gennemføre som en del af jagttegnskurset inden du kan gå op til jagtprøven​. På våbenkurset lærer du at betjene et jagtvåben sikkert, skyde på skydebane og vurdere afstande samt gennemgår jagtetiske forsigtighedsregler​. Med andre ord forbereder våbenkurset dig praktisk til jagtprøvens krav. Det er et lovkrav, at alle jagttegnsaspiranter modtager mindst 20 lektioners undervisning hos en godkendt jagtlærer, herunder det særlige våbenkursus-forløb.
  
• Jagtprøven er den officielle eksamen, som afholdes af Miljøstyrelsen. Jagtprøven består af en teoretisk og en praktisk prøve, der tilsammen skal bestås for at du kan få jagttegn​. Den teoretiske del tester din viden om jagt (lovgivning, vildtkendskab, sikkerhed m.m.), og den praktiske del tester dine færdigheder i våbenhåndtering og afstandsbedømmelse (mere herom senere). 

Kort fortalt: Jagtprøven er selve testen, mens våbenkurset er træningen forud for testen. Jagtprøven giver dig jagttegnet, og våbenkurset giver dig de nødvendige færdigheder og viden om sikker våbenhåndtering, skydeteknik og jagtetik til at bestå prøven og begå dig ansvarligt som jæger. Når du tilmelder dig et jagttegnskursus, vil våbenkurset typisk være inkluderet som en del af forløbet. 

Efter jagtprøven: Hvilke skydeprøver kan du tage? 

Når du har bestået jagtprøven og fået dit jagttegn, skal du stadig lige sikre dig de rette skydeprøver alt efter hvilken type jagt, du vil udøve. Grundreglen er: uanset hvilket våben du ønsker at jage med, skal du foruden jagtprøven have bestået en relevant skydeprøve. Det vil sige, at jagttegnet i sig selv ikke giver adgang til jagt – du skal kombinerer det med beståede våben-specifikke prøver for at måtte gå på jagt med det pågældende våben. Her er overblikket: 

Haglgeværjagt (fugle & småvildt)

Kræver haglskydeprøven. Som ny jæger (jagttegn 2014 eller senere) må du ikke gå på jagt med haglgevær, før du har bestået haglskydeprøven​. Når du har bestået haglprøven, bliver det noteret på dit jagttegn, at hagljagt er tilladt​. Herefter må du jage alt lovligt småvildt med haglgevær i sæsonen (fugle, hare, ræv m.v.).

Riffeljagt (råvildt, kronvildt m.v.): Kræver riffelprøven. For at få tilladelse til at gå på jagt med riffel (centraltændt, f.eks. .308 win, 6,5×55 osv.) skal du have bestået riffelprøven. Når du har bestået, vil det fremgå af jagttegnet, og du kan nu søge politiet om våbentilladelse til en jagtriffel​. Med en bestået riffelprøve og en indskudt riffel i hånden må du jage de arter, riffeljagt omfatter (rådyr, kron/ dåvildt, ræv, osv. – afhængigt af kaliber og jagttid). Bemærk at store hjortedyr, vildsvin og lignende kun må jages med riffel, ikke med hagl, og at der herudover gælder minimalkrav til kaliber og kugleenergi i loven, som du skal opfylde. 

Buejagt

Kræver buejagtprøven. Har du bestået bueprøven, bliver du registreret som buejæger og får dit buejagttegn. Så må du gå på buejagt inden for de rammer, der gælder. I Danmark er buejagt tilladt på fx råvildt, ræv, hare og mindre dyr med langbue/recurve eller compoundbue, så længe de opfylder træfkravene. (Nye regler pr. 2023 tillader også buejagt på større hjortevildt som kronhjort med kraftige buer – hvis relevant for dig, så undersøg de nyeste regler). Husk at dit buejagttegn skal fornys hvert femte år via en ny prøve. 

Andre jagtformer

De ovenstående dækker 99% af nye jægeres behov. Bemærk dog, at specialjagt som falkonérjagt kræver sin egen falkonerprøve og tilladelser, hvilket er en helt separat disciplin uden for normal nyjæger-regi. 

Sammenfattende skal du altså som ny jæger først bestå jagtprøven, og dernæst mindst én af de tre skydeprøver afhængigt af dit våbenvalg, før du reelt kan komme på jagt med skydevåben​. De fleste starter med haglgevær og tager haglskydeprøven, hvilket åbner for fuglejagt, strand- og markjagt m.m. Senere kan man udvide sit repertoire ved at tage riffelprøven (til riffeljagt på større vildt) eller bueprøven (til buejagt). Du bestemmer selv rækkefølgen og hvor mange af prøverne, du vil tage – det vigtigste er, at du ikke jager med en våbentype uden at have den tilhørende prøve.