Hvad indebærer jagtprøven og skydeprøverne?
For en hurtig oversigt, opsummerer tabellen her hvilke prøver der kræves for forskellige jagtvåben, og hvad kravene til beståelse er:
Jagtform | Krævet prøve | Prøvens indhold | Beståelseskrav |
Hagljagt (haglgevær, småvildt) | Haglskydeprøve | Op til 6 højreduer, 6 venstreduer og 6 bagduer (lerduer). Max 18 skud i alt. | Min. 2 træffere i hver kategori af duer. |
Riffeljagt (riffel, klovbærende vildt) | Riffelprøve | 6 skud mod bukke-skive på 100 m afstand. Tidsfrist 5 min. | Min. 5 træffere inden for skivens træfområde. |
Buejagt (bue og pil) | Buejagtprøve | Kursus + teoritest (20 spm, 18 rigtige). Praktisk: 6 pile mod vildtskiver (10-25 m afstand). | Korrekt buehåndtering. Min. 5 pile i træfområdet på skiverne. (Gyldig i 5 år) |
(Tabellen opsummerer de supplerende skydeprøver for forskellige våben: hvad de indebærer, og hvornår de er bestået.)
Lad os se lidt nærmere på, hvad de forskellige prøver indeholder, og hvordan du forbereder dig bedst muligt til dem:
Jagtprøven (teori)
En 40-spørgsmål multiple-choice prøve, der dækker bred jagtviden. Emnerne spænder fra artskendskab (du skal kunne genkende billeder af pattedyr og fugle, deres jagttider mv.), over våbenkendskab og sikkerhedsregler, til jagtlovgivning og etik. For at bestå må du højst have 4 fejl (mindst 36 korrekte)j. For at forberede dig: Læs pensum grundigt flere gange. Øv dig ved at tage tidligere prøvesæt – mange bruger online test-prøver (f.eks. via Jægerforbundets hjemmeside eller apps) til at teste deres viden. Øv især vildtkending ved at kigge på billeder af dyr/fugle og lær kendetegn og jagttider. Spørg din jagtlærer til råds, hvis der er begreber eller spørgsmål, du ikke forstår – ingen spørgsmål er dumme i denne fase. Sørg også for at kunne sikkerhedsregler og jagtlovgivning på fingerspidserne, da mange spørgsmål handler om korrekt adfærd (f.eks. hvornår er kuglefang ok, hvordan transporteres våben, hvornår må man begynde bukkejagt osv.).
Jagtprøven (praktisk)
En prøve på dit sikkerhedsmæssige håndelag som kommende jæger. Her skal du bevise, at du kan omgås et jagtvåben forsvarligt og tænke som en sikker jæger. Indhold: Du får et haglgevær og gennemgår en simuleret jagtsituation til fods, hvor censor kan bede dig gøre forskellige ting – f.eks. “demonstrér hvordan du passerer et hegn med dit våben”, “hvordan afladen sikrer du geværet under transport” osv. Vis at du altid kontrollerer, om våbnet er ladt/uladt de rigtige steder. Dernæst standser I ved vildtfigurer i terrænet, hvor du en ad gangen skal vurdere om et skud er forsvarligt. Du angiver typisk “skuddet kan afgives” eller “skuddet bør undlades” alt efter om figuren er inden for forsvarlig afstand (og frit i skudfelt uden risiko). Retningslinjerne er fx maks ~20-30 meter afhængigt af arten. Til sidst lader censor dig prøve at skyde mod et par lerduer (typisk 4 bagduer). Her skal du demonstrere korrekt skydestilling, følge lerduen med sving og affyre – om du rammer, er underordnet. Forberedelse: Under våbenkurset vil du have lært og øvet alle disse ting – genkald dig de 5 sikkerhedsregler (dem vil censor næsten med garanti spørge ind til eller observere efterlevelsen af). Øv afstandsbedømmelse i naturen: Tag ud og se, om du kan anslå 20, 25, 30 meter osv., måske ved at tælle skridt eller bruge en afstandsmåler til træning. Det giver selvtillid til prøven. Selve skydningen til lerduer – her er fokus på sikkerhed (geværet må først lukkes når du er på standplads, peger i skudretning osv.). Hav ro i maven og tag dig tid; prøven handler ikke om hurtighed men om ro og overblik.
Haglskydeprøven
Dette er den egentlige skydefærdighedstest med haglgevær. Indhold: Tre standpladser på flugtskydningsbanen: én for højregående duer, én for venstregående og én for bagduer (bagfra/ret fremad). På hver standplads kommer der lerduer enkeltvis; du bestemmer selv om du vil skyde ét eller to skud til hver due (to skud øger chancen, men husk du i alt kun har 18 skud til max 18 duer). Så snart du har ramt to duer på den givne standplads, går I videre til næste. Bedømmelse: For at bestå kræves mindst 2 træffere i hver kategori (dvs. 2 på højredue-banen, 2 på venstredue-banen og 2 på bagdue-banen). Derudover må du ikke begå sikkerhedsfejl (f.eks. svinge våbnet ud af sikker skudretning eller genlade uden at have brudt geværet osv.). Forberedelse: Øv flugtskydning så meget som muligt. Meld dig evt. til et haglskyde-kursus eller træn med erfarne jægere, som kan give tips til forspring, sving og teknik. Lær at bevare fokus: til selve prøven har man ofte nerver på, så det gælder om at holde hovedet koldt og tage én due ad gangen. Skyd i et tempo hvor du når at genlade sikkert mellem duerne. Husk også at medbringe alt det rigtige udstyr til prøvedagen: gyldigt jagttegn, foto-ID, dit eget haglgevær og de korrekte patroner (typisk krav om størrelse 7-9 hagl og max 28 g ladning – brugte du noget andet til træning, så skift i god tid og indskyd dig med de patroner, du vil bruge til prøven). Knæk og bræk! – Og skulle du dumpe, så fortvivl ikke: mange klarer det i 2. forsøg. Øv videre og prøv igen, der er ingen grænse for antallet af forsøg. Læs mere om kravene til haglskydeprøven hos myndighederne her.
Riffelskydeprøven
Dette er skydefærdighedstesten med jagtriffel. Indhold: Prøven foregår på en 100 m riffelbane. Du skal på max 5 minutter afgive 6 skud mod en standard råbuk-skive. Skydestilling er typisk fritvalgt (dog skal skydningen naturligvis være sikker – de fleste skyder liggende med støtte eller siddende med anlæg for størst præcision). Bedømmelse: For at bestå skal mindst 5 af dine 6 skud ramme inden for træfområdet på bukke-skiven (den markering der svarer til hjertelunge-regionen). Desuden skal al våbenbetjening være korrekt – mundingen må fx aldrig pege bagud, og repetér altid med fingeren uden for aftrækkeren. Censorer kan også gå op i, at riflen er forsvarligt indskudt (dine skud skal sidde samlet omkring træfområdet – et skud langt uden for vil indikere en fejl/skæv indskydning). Forberedelse: Inden du tilmelder dig prøven, skal du have gennemført det obligatoriske riffelskydeforløb, hvor du får vejledning og træning. Tag denne træning seriøst – det er her, du opbygger rutinen. Øv dig derhjemme i skydestillinger (tørtræning uden ammunition kan hjælpe på teknik og åndedrætskontrol). På skydebanen bør du træne under forhold, der ligner prøven: brug samme riffel og kikkert, samme ammunition og skyd på bukke-skiver på 100 m. Prøv om muligt at lave et par “prøveskydninger” med 6 skud på 5 min for at vænne dig til tidsfaktoren. Lær din egen reaktion på pres at kende, så du ikke forhaster skuddene men omvendt heller ikke løber tør for tid. Husk at du ikke må gå til selve riffelprøven med en riffel, du ikke har tilladelse til – de fleste nye riffeljægere låner dog en riffel via jagtforeningen under træningen og får hjælp til at søge egen våbentilladelse efter bestået prøve. Heldigvis er det tilladt at bruge hjælpemidler som skydestok, anlægsbænk etc. til prøven, så brug de hjælpemidler du har trænet med (der er specificerede regler for hvad der er tilladt – Jægerforbundet har en liste over godkendte hjælpemidler). Som med haglprøven er der ingen begrænsning på antal forsøg, så du kan altid prøve igen, hvis du misser et enkelt skud den dag. Læs mere om kravene til riffelskydeprøven hos myndighederne her.
Buejagtprøven
Denne prøve adskiller sig fra de andre ved at indeholde både teori og praksis. Indhold: Først en skriftlig teoriprøve med 20 spørgsmål om alt relateret til buejagt (lovgivning, afstandsbedømmelse med bue, buetyper, piletyper, vildtanatomiforståelse m.v.). Krav: mindst 18 rigtige. Derefter en praktisk prøve, hvor du skal vise at du kan betjene buen sikkert og ramme præcist. Typisk foregår det ved, at du skyder 6 pile mod forskellige mål (rådyrskiver) på afstande mellem 10 og 25 m. Du skyder fra forskellige positioner (for at efterligne jagt fra jorden, måske knælende eller stående). Krav: Mindst 5 af de 6 pile skal sidde i skivernes træfområde (dvs. vitalzonen). Hvis du består, får du din buejagttegnet/påtegning. Den gælder i 5 år, hvorefter du skal op til en ny skyde-prøve (praktisk) for at opretholde tilladelsen. Forberedelse: Det obligatoriske buekursus før prøven er guld værd – her lærer du det hele under vejledning. Efter kurset: øv, øv, øv. Konsistens er nøglen i bueskydning, så det kan betale sig at træne jævnligt op til prøven, gerne et par gange om ugen. Træn under forhold der ligner prøven: brug samme bue og pile, skyd mod bukke-skiver på varierede (ukendte) afstande mellem 10-25 m, og øv dig i at bedømme afstandene korrekt uden afstandsmåler (med buen er afstandsbedømmelsen kritisk for at ramme rigtigt). Sørg også for at gennemgå sikkerhedsprocedurer – f.eks. hvornår buen må spændes (aldrig når folk står fremme ved skiverne osv.). På prøvedagen: tag dig tid til at fokusere inden hvert skud; mange bueskytter har glæde af vejrtrækningsøvelser for at holde sig rolig. Og husk at udstyr som fingers tab, armbeskytter, afstandsmåler etc. kan have regler – spørg din instruktør hvad der er tilladt til selve prøven. Læs mere om kravene til bueskydeprøven hos myndighederne her.